VPP FILM
DET HANDLEDE IKKE OM AT SKABE NOGET NYT. MEN OM AT SE DET, DER ALLEREDE VAR.
VPP
Video Performance Program - er et film og performanceprojekt skabt af hovedproducent Marvin Spahi og Creative Director Anja Gaardbo. Jeg kom ind i produktionen med ansvar for BTS og den visuelle dokumentation af processen.
Når man står midt i en produktion, er fokus naturligt på det, der sker foran kameraet. Men alt det rundt om, ventetiden, koncentrationen, kaosset, de små samtaler og øjeblikkene mellem takes, er også en del af historien. Min opgave var at fange netop dét.
VISUAL DIRECTION
Marvins brief var klart: råt, fladt, washed out og autentisk. Ikke glossy. Ikke overredigeret. Billederne skulle føles som processen faktisk føltes. Derfor arbejdede jeg med naturlige billeder og en let Nordic-toning frem for tung redigering.
Jeg tog udgangspunkt i de AI-genererede referencebilleder, der var skabt før produktionen, og oversatte deres mørke, cinematiske og næsten apokalyptiske univers til en samlet visuel retning for BTS-materialet.
Herfra udviklede jeg en farvepalette med nedtonede sorte, grå og jordede toner, brudt af gul som signaturfarve. Målet var ikke at gøre materialet mere perfekt, men at skabe nok sammenhæng til, at billeder fra forskellige dage og situationer stadig føltes som dele af den samme verden.
BTS ER MERE END CONTENT. DET ER HISTORIEN BAG DET FÆRDIGE RESULTAT.
JEG VAR IKKE DER FOR AT POLERE PROCESSEN. JEG VAR DER FOR AT FANGE DET, MAN HUSKER.
LÆRING:
I denne case lærte jeg at arbejde med elementer i bevægelse og fange de små øjeblikke i en travl setting, hvor mange ting sker på én gang.
En vigtig del af processen var at acceptere, at man ikke kan være alle steder på samme tid. Man får ikke nødvendigvis alt med, men nogle gange er man lige dér, hvor man skal være, når det rigtige øjeblik opstår.
I en BTS-setting lærte jeg derfor ikke at låse mig for fast på et specifikt resultat. Det visuelle bliver skabt i øjeblikket, og en stor del af det kreative arbejde ligger i at kunne se, reagere og gribe det, der sker.
Den tydeligere retning kommer efterfølgende i udvælgelsen og redigeringen, hvor materialet samles omkring den ønskede stil og æstetik.